Af de steder vi har været, er mit favorit-kvarter Prenzlauer Berg. Prenzl'berg ligger i det gamle Østberlin og udenfor byens puls, men alligevel i nær afstand til centrum, da sporvognslinjerne kører lige ind til Alexanderplatz på få minutter. Her er hyggeligt, pænt og bærer præg af, at der bor mange børnefamilier. Smukke parker og skønne områder. Langs Schönhauser Allee ligger en række gode caféer, små butikker, gallerier og restauranter. En verden til forskel fra det travle KaDeWe og Ku'Damm på Vestberlins store handelsgade.
![]() |
| Søde cupcakes |
Ingen rejsebeskrivelse uden en cupcake-anbefaling! Besøg det lillebitte Cupcake Berlin i den østlige del af byen, på Kroßener Straße 12 og køb et par lækkerier med hjem til hotelværelset. Der er ikke meget plads i selve butikken, men den er super cute.
Route 66 Diner, på Pariser Straße 44 er en autentisk amerikansk restaurant hvor man sidder i små båse med sin milkshake og burger. Super hyggelig stemning med jukebox og posters med filmstjerner på væggene. Dunkin Donuts er rigt repræsenteret i Berlin og ligger ofte ved siden af en Starbucks. Min favorit ligger på Pariser Platz ved Brandenburger Tor.
![]() |
| 270 trin oppe i Berliner Dom |
![]() |
| Cupcake Berlin |
![]() |
| Brezels på Schloßplatz |
![]() |
| Pariser Platz, Brandenburger Tor |
![]() |
| Die Schloßbrücke i smukke efterårsfarver |






Åh altså... sådan et indlæg mindsker jo ikke min lyst til at se Berlin igen... alle dine dejlige billeder og lækre anbefalinger ;-)
SvarSletJeg var der i 1994 (eller var det 1993, tænk, er i tvivl) sammen med mine forældre og lillebror og det var en helt fantastisk oplevelse.
Da var Berlin stadig præget af de kæmpe kontraster mellem øst og vest (vi boede i øst), men det var en by i rivende udvikling og med byggeri og kraner overalt.
Spise-mæssigt husker jeg en restaurant ikke langt fra operaen der hed Reinharts - der fik vi de bedste spareribs jeg nogensinde har smagt. Og så Hard Rock Café, hvilket var en enorm oplevelse for min lillebror og jeg. Bl.a. pga. al udstillingen, bl.a. den grafittimalede Trabant U2 havde brugt i deres video "One".
Det jeg husker allerbedst fra den tur, og som nok er en af mine allerbedste ferieoplevelser ever, er da vi var i Berliner operaen og se Mozarts "Tryllefløjten".
Men også det at mærke historiens vingesus - som stadig var meget upoleret og uspoleret da jeg var der - det gjorde enormt indtryk.
Så jow... Berlin er også et sted der har gjort indtryk på mig og hvor jeg virkelige gerne vil ned igen.
Dejligt at læse om din Berlin-oplevelse, Heidi. Kan forestille mig, at "Tryllefløjten" må ha' været en hel fantastisk oplevelse. Vi har været der 3 gange og for hver gang, får vi et nyt indtryk af byen. Næste gang vi skal derned, skal vi prøve at spise på "Monsieur Vuong" - det skulle være helt fantastisk. Ellers husker jeg også Berlin for "Vapiano" (som de heldigvis også har i Hamburg) og deres Running Sushi på "Sushi Circle", uhm!
Slet