Jeg kan simpelthen så godt lide Palma.
En lille hovedstad, der giver dig følelsen af både afslappethed og en bid af storbyens buzz.
Ønsker du strand og lækre drinks, ligger Ca'n Pastilla kun en kort bustur væk fra centrum, i retning mod lufthavnen.
Når jeg er i Palma, bliver der nydt et glas Cava dagligt og ja, det hænder at det både bliver serveret til morgenmaden for at afrunde den søde Ensaimada (gerne med Crème brûlée filling!) og senere i min foretrukne hvide Sangría, mmm..!
Ensaimada er et Mallorcinsk wienerbrødsprodukt, der lidt har samme konsistens som en croissant. Du vil finde det i stort set alle cafeer og delikatesseforretninger.
Nyd dine tapas på Restaurant Ombu, på Paseo Born 7. Fantastisk beliggenhed og næsten altid fully booked.
Vil du bo midt inde i den gamle del af Palma, tæt på katedralen kan jeg anbefale disse tre hoteller:
- Hotel Brondo Architect, Carrer de Can Brondo 4 et smukt, luksus hotel af høj standard og små quirky værelser, der alle er individuelt indrettet. Fantastisk serviceminded personale. Restauranten på 1. sal har en stor terrasse, hvor man afslappet kan sidde og nyde sin mad og få et lille break fra storbyens støj. Højere oppe er der både udendørs fitness-area og en mindre terrasse med loungemøbler.
- Hotel Born, Carrer de Sant Jaume 3, et lille hotel med hjertevarme og personlig service. Fantastisk gårdhave, hvor morgenmaden kan indtages til tone af smooth jazz.
- Hotel Continental, Carrer de la Indústria 10, stort lækkert hotel i udkanten af centrum med pænt store værelser.




Ingen kommentarer:
Send en kommentar