Vi har netop nydt et dejligt ophold på det smukke Glücksburg Strandhotel i Sandwig, lige ud til Østersøen. Se hotellets hjemmeside her
Glücksburg Strand er stedet, hvor vi om sommeren tager ned og bader. En meget lækker betalingsstrand med fine sandkorn og med de karakteristiske blå/hvid-stribede strandbåse, man kan leje.
Glücksburg Strandhotel blev i 2006 overtaget af en dansk købmand, der har bevaret de ydre facader og samtidig foretog en grundlæggende modernisering indendøre. Resultatet er meget smagfyldt og af høj kvalitet. Man mærker den rolige og afslappende atmosfære, fra det øjeblik du træder ind. Lobbyen en smukt indrettet i køligt, lyst Skandinavisk design og med skønne loungemøbler ved ildstedet.
Vi fik tildelt værelse 431. Et stort dobbeltværelse af kategorien 'Premium' med stort badeværelse og ditto badekar. Værelserne er ca. 35 m2 og alt fremstår meget nyt og indbydende. Udover enkelt- og dobbeltværelser tilbyder strandhotellet også både Juniorsuite, Romantic Suite og Elisabeth Suite (57m2 indrettet med romanstiske møbler og hvor 'livingroom' og 'bedroom' er adskilt fra hinanden. På billedet af strandhotellet, set udefra er det den balkon med buerne til venstre, der udgør Elisabeth Suite. Se mere her
Glücksburg Strandhotel havde sammensat en 4-retters menu til os, hvilket var førsteklasses udsøgt.
Den skønneste dessert til at runde aftenens kulinariske oplevelse af med. Cassis Mousse med Mango Salat, Chili og Hvid Chokoladeis
Glücksburg Strandhotel, værelse 431
God stil med håndskrevet velkomsthilsen på værelset, sammen med en flaske mineralvand og sparkling wine.
Glücksburg Strandhotel's varme velkomst, reception og Café Felix.
Hotellet råder også over en Wellness Lounge, hvor man kan slappe af i deres Relax-room (liggestole i hyggelig atmosfære, bløde farver og Skandinavisk elegance med afslappende toner, kildevand og frugt). Sauna (finsk-, bio- og infrarød), dampbad og udendørs Sauna-area under et lille overdækket område. Der kan også købes diverse behandlinger af den ekskulsive, økologiske hudplejeserie The Organic Pharmacy, samt helkropsmassage mm. I samme område ligger også hotellets fitness-rum. Entré koster €19,- som giver adgang til alle saunaer og fitness, te, vand, frugt samt lån af badekåbe. Behandlingerne koster fra €30,-
Strandhotellet har ligeledes ferielejligheder, separat beliggende umiddelbart ved siden af hotellets hovedbygning og byder ligeledes på en skøn udsigt over Flensborg Fjord.









Ingen kommentarer:
Send en kommentar